Praktiske hjælpemidler til cykelturen

Posted by Sarah Schwarz

Praktiske hjælpemidler til cykelturen

Posted by Sarah Schwarz

Flaske, slange, lås – I har brug for en smule mere end bare en cykel på udflugter. Det rigtige tilbehør er ikke kun praktisk, men gør også udflugten endnu mere komfortabel og sikker. Hvad skal I absolut have med, og hvad kan I lade blive derhjemme?

Dette afhænger selvfølgelig af varigheden for den planlagte tur. I bør tage alt det med, der er nødvendigt, men ikke for meget. Børn, som selv kan cykle, vil sikkert selv have en taske med de vigtigste ting med. Vi har derfor skrevet en lille vejledning om nyttigt woom tilbehør og hjælpemidler, der gør turen endnu mere sjov for barnet. Og vi fortæller jer, hvilke ekstra kilo I ikke behøver at slæbe med.

 

Cykeltaske

En stor rygsæk til barnet fyldt med proviant og tøj til turen er ikke så godt, for cyklen bliver ustabil. Men en cykeltaske gør cykelturen lettere: uden ekstra vægt på ryggen kan barnet selv pakke sine vigtigste pakkenelliker og tage dem med på turen. Større børn kan for eksempel få glæde af vores SLOFF steltaske (til woom ORIGINAL 4, 5 og 6). Takket være flere velcrolukninger sidder tasken fast på stellet selv på ujævne veje og har plads nok til de vigtigste småting.

rotes woom 5 mit sloff RahmentascheOg skal der mere bagage med, så bør vægten fordeles på flere tasker. Vægten bør fordeles ligeligt til højre og venstre, så I har ligevægt og kører komfortabelt. Den gyldne regel for vægtfordelingen er 60:40 baseret på for- og baghjulet.

 

Cykelflaske

En cykeltur gør tørstig. Børn elsker at køre hurtigt på cyklen og bliver derfor også meget tørstige. Og enhver, der selv træder i pedalerne, bør have en cykelflaske med på cyklen. Barnet kan til enhver tid slukke tørsten, også selv om det kører flere meter længere fremme. ;) Husk på: Børn glemmer gerne at drikke når de leger, derfor bør I altid sørge for små drikkepauser og ikke vente på, at barnet selv bliver tørstigt.

woom Fahrradklingel - Vienna Bell

Ringeklokke

Både i naturen og i trafikken – en ringeklokke er vigtig, så barnet rettidigt kan gøre andre opmærksom på sig selv og dermed undgå at blive involveret i ulykker med fodgængere eller cyklister. En ringeklokke er faktisk også obligatorisk i mange lande. Når I monterer ringeklokken, skal I sikre jer, at barnet nemt kan nå ringeklokken med tommelfingeren, uden at det skal tage hånden væk fra styret. Barnet har så de andre fingre på styret og kan hurtigt og sikkert bremse i nødstilfælde. Vores effektive VIENNA BELL og BING ringeklokker kan nemt betjenes med en tommelfinger og afgiver en høj, påfaldende lyd, så barnet ikke kan overhøres i trafikken.

 

woom Fahrradlicht - Cyclope

 
Lygter

Forestil jer, I har det så sjovt på turen med barnet, at I rent faktisk glemmer tiden. Eller udflugten tager længere tid end planlagt af en anden grund. Og pludseligt bliver det mørkt. Så er det vigtigt: at se og at blive set. Den rigtige cykellygte gør ikke kun barnet synligt for andre trafikanter, men er også lovpligtig i de fleste lande. Som regel er der dog ikke monteret lygter på cyklen på forhånd. Men det er ikke noget problem, for de utroligt praktiske lygter kan eftermonteres. Som for eksempel vores CYCLOPE cykellygter. De kan nemt monteres på cyklen uden brug af værktøj og oplades helt enkelt med et USB-kabel. Vigtigt: I bør ikke spare på vægten, når det drejer sig om jeres barns sikkerhed.

Og I vil selvfølgelig ikke overlade noget til tilfældet, når I er på tur med barnet. Regntøj, trøjer, værktøj – rygsækken bliver hurtigt fyldt, men skal I virkelig være udstyret til al slags vejr og enhver situation?

 

For meget, for tungt og forkert tøj

En god planlægning kræver mere end den rigtige rute. For eksempel også et hurtigt kig på vejrudsigten. Så kan I se, om I faktisk har pakket det rigtige tøj:

  • Hvis der loves flot og strålende solskinsvejr, er badebukser og et lille håndklæde nok. Det tunge regntøj kan I bare lade blive derhjemme. Men det ved I jo allerede!

  • Det er dog aldrig forkert at tage et par ekstra cykelstrømper med til barnet, for det er jo altid spændende at undersøge en stor vandpyt lidt nærmere. Men I bør også tage en ekstra T-shirt med. Hvis T-shirten bliver våd, når barnet vader rundt i en å, er det vigtigt, at barnet ikke bliver nødt til at cykle videre med nøgen overkrop og risikere en solskoldning. En våd eller svedig overdel er ikke kun ubehagelig at have på, men det kan også blive for koldt for barnet, især på ture ned af store bakker eller i den skyggefulde skov.

  • Hvis I starter turen allerede om formiddagen, bør I kontrollere temperaturen derhjemme på forhånd. For de tidligere morgentimer kan være friske om foråret eller efteråret, ja nogle gange endda også i sommerperioden. En let jakke, et rørtørklæde og handsker bør være nok. Og der er altid plads til dette i rygsækken eller cykeltasken.

 

Olie til kæden, cykelpumpe med manometer, skruenøgle

I behøver ikke at være et mobilt cykelværksted. I stedet for at slæbe en masse værktøj med, bør I hellere kontrollere cyklen et par dage før turen, eller få den kontrolleret af en cykelsmed. Et universalværktøj, en mini-pumpe og lappesæt eller reserveslange hører til basisudstyret og er nok til mindre reparationer på turen.

rotes woom Fahrradschloss - Lokki

 
Cykellås

Det afhænger af ruten og målet, om I overhovedet har brug for en lås på turen. Hvis I kører hen til en legeplads, dyrehave eller friluftsbad, bør I have en lås med, så cyklerne kan aflåses ved indgangen. Men I kan spare den ekstra vægt, hvis I bare skal besøge tante eller morfar og kan placere cyklerne sikkert ved huset. Eller når I bare er på picnic og altid har cyklerne inden for synsvidde.

Hvilket praktisk udstyr kan I ikke undvære på jeres ture? Vi er spændt på at høre svaret!

Comments: